Atlanterhavet viser ingen nåde – og kræver sine ofre. Det mærker Wafande, Anders Lund Madsen, Katerina Pitzner, Kristian von Hornsleth, Julia Sofia Aastrup og Jesper Vollmer allerede første nat på deres færd mod at krydse Atlanten. For når mørket sænker sig over båden, sætter søsygen for alvor ind. Og for Jesper Vollmer, som i forvejen har et ekstra ansvar ombord – og samtidig kæmper med sine fysiske begrænsninger – rammer den nye virkelighed meget hårdere, end han nogensinde havde frygtet.