En motorcykelbande under ledelse af den brutale Anchor går grassat i det sydvestlige USA, hvor de terroriserer gæsterne på en restaurant. De voldtager, hærger og dræber adskillige uskyldige. En dag render banden dog ind i en hjemvendt Vietnam-veteran, og det skal vise sig, at han er mere end parat til at tage kampen op med de hensynsløse rockere.